Dagens husmandskost
som take-away torsdag og fredag:
Vi fortsætter succes'en med 'dagens
husmandskost' der kan hentes torsdag og fredag mellem 16 og 18. Det
er en god gedigen ret til at tage med, når man alligevel kører forbi. Lige til at varme i enten ovn eller mikroovn, der følger
et par skiver hjemmebagt brød med og der er mulighed for at erhverve en flaske
vin der passer til.
Vi vil senest torsdag i hver uge skrive her på siden, hvad den
aktuelle uges ret består af, samt informere, hvis der er nogle dage hvor vi af
den ene eller anden grund ikke tilbyder husmandskost........ Hvis du vil være sikker på, at vi ikke har udsolgt når du
kommer, så ring først og bestil.
Torsdag den 2. februar og fredag den 3. februar:
Curry-inspireret kalv fra Grønnehavegård med kål, bulgur
og naan brød.
Arrangementer vinter/forår 2012:
Smage-torsdage:
Denne vinter har vi inddelt smageaftenerne i to gange to
variationer over samme tema. I september og november 2011 havde vi først et forsøg på at genskabe stemningen på Barcelonas tapas-barer
og derefter en mere alvorlig vin og mad aften med vine fra Ribera del Duero.
Efter nytår lægger vi ud med en producent fra det nordlige Piemonte som jo er kendt
for Nebbiolo-druen; næste arrangement tager udgangspunkt i Piemonte
hvorefter vi ’tager ud i verden’ for at prøve hvad andre har kunnet få ud af
netop Nebbiolo-druen.
26. januar 2012:
Piemonte: Producenten Le Piane i Boca-distriktet ligger i det nordlige
Piemonte, godt 100 km nord for det mere kendte Barolo-distrikt. Vinene er
dominerede af samme druesort, som bruges til Barolo, nemlig Nebbiolo. Christoph
Künzli er fra Schweiz, men overtog i slut-halvfemserne Le Piane. I dag
fremstiller han udover topvinen Boca, en lillebroder La Maggiorina, som kan
drikkes yngre og en helt unik vin på Croatina fra næsten 100 år gamle stokke.
Ved aftenens smagning skal vi smage disse tre vine i forskellige årgange – og
Christoph har lovet også at tage en rigtigt gammel årgang af Boca’en med for at
vise, hvilket enormt lagringspotentiale vinene fra Boca har.
15. marts 2012:
Nebbiolo – er blevet verdenskendt på grund af Barolo og Barbaresco. Druen
danner baggrund for disse vine som kaldes Italiens konge og dronning.Aftenen vil
bringe os ud i oprindelsesområdet for Nebbiolo - Piemonte, men vi vil også slå
et smut omkring andre lande, hvor man har taget denne fantastiske drue til
sig.Indenfor de seneste årtier har flere unge vinmagere formået, at skabe gode
vine med betoning af frugt og dermed mere drikbare vine.
Til de enkelte arrangementer møder vi producenten
og/eller importøren som præsenterer de enkelte vine til maden og fortæller om
vinenes og områdets særpræg. Ligesom vi selvfølgelig selv giver en historie med
på vejen om madens tilberedning og råvarerne!
Alle aftener begynder kl. 18.30. Husk
bordbestilling!
¤¤¤
Kogeskoler:
Søndag den 18. marts og søndag den 25. marts 2012
Forløbet af de enkelte dage vil blive ”same procedure as every
year”. 8 interesserede personer møder op kl. 9 og spiser en let brunch.
Kl. 10 går vi i køkkenet og tilbereder en 5-retters menu. Disse 8 personer
inviterer så 1-2 personer, som møder op til sen frokost kl.14 og indtager menuen
sammen med “køkkenholdet” i restauranten. En tjener sørger for vinene, borddækningen og hjælper køkkenholdet med servering
og afrydning. En opvasker vil sørge for den nødvendige tjans i køkkenet.
Vi serverer kaffe efter maden. Ligesom der vil være lidt at fugte ganen med mens
man er i køkkenet.
Vi regner med at slutte dagen omkring kl. 20. På alle kogeskoledage vil vi,
udover at have det rart og lave og spise en masse god mad, komme ind på mange af
de holdninger som ligger til grund for Tinggårdens køkken. Vi vil berøre råvarekvalitet, mad traditioner og kigge på smagskombinationer,
køkkenteknikker, tilberedningsmetoder, sammensætning af mad og vin o.s.v. Ligesom man måske kan få svar på nogle af de mad spørgsmål, man går og pusler
med. (Husk forklæde!)
Søndag-frokost-arrangement:
Søndag den 11. marts 2012: Frederiksdal
Kirsebærvin: Harald Krabbe, Morten Brink Iwersen og vores egen Jan
Friis-Mikkelsen præsenterer deres fælles projekt med at genoplive den danske
kirsebærvin. De fortæller om vinene og om hvordan det hele startede. Vi vil
gerne vise at kirsebærvin passer til andet end ris a l’amande og anretter derfor
en buffet med en frokost bestående af små tapas-serveringer som passer til.
kl 12 til ca 15. Husk tilmelding.
Jazz-aften:
Torsdag den 23. februar 2012 kl 18.30
Mogens Johansen ( klarinet ), Hugo Rasmussen ( bas ) og Jakob Fischer (
guitar ) kommer og spiller og vi serverer en 3-retters menu med vine og
kaffe.
Vi gør som til smageaftenerne hvor der dog i stedet for præsentation af mad og
vine vil være dejlig jazz krydret med de tre herrers kommentarer fra jazz´ens
historie.
Husk bordbestilling
Gæstekok-aftener:
Vi har bedt et par af vores ’gamle’ kokke om at komme og lave mad helt efter
eget hoved..........
9. februar 2012 kl. 18.30:
Elisa Muncan, bor og arbejder normalt i sydfrankrig, i 2010 blev hun
kåret til en af ’morgendagens stjerner’ af spise-guiden Gaullt Millau. Elisa var
også gæstekok sidste år og der hyggede vi os så meget, at vi har bedt hende om
at komme igen.
31. marts 2012 kl. 18.30:
Thomas Herman, har sin egen restaurant Herman i Nimb i Tivoli, han har
vundet adskillige konkurrencer og skrevet flere kogebøger.
19. april 2012 kl. 18.30: Adam Aamann,
har dels restauranten ’Aamanns etablissement’ i København, dels ’Aamanns’, hvor
han især laver nyfortolket klassisk dansk smørrebrød. Sidste skud på stammen er
’Aamanns eatery’ i New York.
Vi gør som til smageaftenerne, hvor vi dog mellem hver ret, i stedet for
vinpræsentation, håber at kunne lokke gæstekokkene til at fortælle lidt om deres
retter.
Husk bordbestilling!
¤¤¤¤¤
Pris - Husmandskost
kr. 145,- pr. couv.
Pris - smageaften...
4 retters menu, vine og kaffe
kr. 845,- pr. couv.
Priser - Kogeskole...
2900 kr. for et par
( 1 i køkkenet og 1 til
spisning ).
Pr. ekstra person til spisning
1100 kr.
Pris...
kr. 495,- pr. couv.
Pris - jazz-aften...
3 retters menu, vine og kaffe
kr. 1050,- pr. couv.
Pris - gæstekok-aften...
5 retters menu, vine og kaffe
kr. 1050,- pr. couv.